Beregn din annoncepris

Først må jeg lige gøre det helt klart at vores annonce konceptet som består af 2 dele:

1. Annonce partneren (Dig).

2. Annoncøren.

Begge SKAL have et optimalt udbytte af et samarbejde med Partnerweb. Du som annonce partner SKAL betales for det du leverer - og annoncøren SKAL have et perfekt udbytte for det han/hun betaler for og gerne lidt ekstra.

Det er særdeles vigtigt og et krav fra Partnerweb at begge parter er tilfredse.


Din annonce/klik pris:

Din annonce pris er afhængig af indholdet på din hjemmeside og målgruppen som besøger den. Din pris bør ligge fra kr. 0,18 per unikke klik og op til kr. 1,00 afhængig af din målgruppe.

Når du skal beregne din klik pris, er der flere forskellige faktorer som har indflydelse på prisen. Nedenfor er lidt information du kan bruge, når du skal værdisætte reklameværdien på din hjemmeside.

Klik prisen er afhængig af målgruppen som besøger din hjemmeside. Ældre kunder lægger flest penge på nettet brugere over 50 år står for næsten 2/3 af det samlede køb på nettet i 2013. De 50-64 årige står for 41% og brugere over 64 år står for 21% af købene på nettet.

Den yngste forbrugergruppe er dem under 25 år de mangler købekraft, og derfor udgør denne målgruppe kun 5% af købene i 2013. Det er dog denne gruppe som står for det største impulskøb.

Kvinder og mænd deler købene imellem sig således: Mænd 55% - Kvinder 45%. Kvinder og mænd køber generelt forskellige varegrupper. Kvinderne køber primært tøj, mændene køber i højere grad IT og elektronik, der er ikke forskel på kvinder og mænds køb af film, musik, bøger, spil og legetøj samt rejser og kulturoplevelser.


Et par gode råd om klik beregning:

- Start med en lav klik pris, vi kan justere den op løbende til vi rammer max.

- Det er bedre at sælge reklameplads til en for lav klik pris, hvis du sætter den for højt kan det resultere i 0 salg. Desuden er chancen for at vores annoncører gentagende gange køber din reklameplads MEGET større, hvis prisen er god.

- Vær sikker på at du kan levere det lovede antal unikke klik indenfor rimelig tidshorisont, husk tilfredse kunder er guld værd – det modsatte er en katastrofe.


Hvis du er på herrens mark og ikke ved hvad en klik pris er værd på din hjemmeside, så kontakt os så vi i fællesskab kan finde en fornuftig pris.